Tui Na & Meridianmassage

Tui Na er en af de 8 traditionelle søjler af behandlingsmetoder indenfor Kinesisk Medicin. Tui Na betyder ”Skubbe” og ”Gribe fat”.
Gennem en række særegne massageteknikker, strøg, manipulationer og andre manuelle teknikker bevæger og stimulerer behandleren patientens Qi. (Det kinesiske energibegreb) i meridianer og indre organer (”Zang Fu”).
I Kina er Tui Na en lang og grundig uddannelse. I Vesten har det været en af de sidste ”søjler”, der er ved at finde indpas. Det betyder at Joachim ikke har gennemgået egentlig uddannelse i Tui Na, men fulgt de kurser han har kunnet deltage i – typisk kinesiske gæstelærere har været på besøg.
Ikke desto mindre har Joachim trænet akupressur, meridianmassage og andre manuelle teknikker på sin uddannelse, så i mødet med systematiseret Tui Na, er teknikkerne forholdsvis lette at tilegne sig.