Tai Chi Chuan undervisning

 – Ved Joachim Hauser

“Tai Chi” er på Kinesisk navnet for Yin Yang princippet om al tings bevægelse mellem modsætninger.
“Chuan” betyder næve og bliver ofte oversat med ”boksning”: altså ”Yin Yang boksning” – eller ”kampkunst”)
Tai Chi Chuan er gamle kinesiske øvelser med rødder i den Taoistiske tradition. De bløde cirkulære slowmotion bevægelser i Tai Chi Chuan er en af de mest effektive måder til at ophæve det kunstige skel mellem krop og sind.

OPRINDELSE OG UDVIKLING 
Tai Chi Chuan er blevet til gennem århundreder og årtusinder i Kina´s smeltedigel af kultur, religion og empirisk videnskab. Tidligt opstod Qigong øvelserne: helbreds – og energi øvelser, der efterligner bl.a. ”De 5 dyr” og deres veje til vha. bevægelser, bevidsthed og åndedræt at styrke, akkumulere og cirkulere Qi (vores livsenergi) i kroppen.
Under Buddistisk / Hinduistisk indflydelse fra Indien (ca. år 200 – 500 A.D.) blev Qigong øvelserne dybere rent meditativt, mens Inderne lærte mere om åndedræt og cirkulation af Qi ved mødet. Senere i de Buddistiske klostre (bl.a. Shaolin) byggede man videre på ”De 5 dyr” i udviklingen af avancerede kampkunstteknikker.

I de Taoistiske klostre – der til tider lå i et rivaliserende forhold til de Buddistiske – blev de blødeste af disse stilarter tilpasset til Taoismens principper. Sådan fik Taoistiske munke en måde at leve Taoismens principper i alle fysiske, psykiske og åndelige aspekter af tilværelsen frem for blot at lade principperne være kønne og mentale filosofier isoleret fra resten af tilværelsen. Med træningen kunne Taoister praktisere meditation, helbreds- og åndedrætsøvelser og kampkunst i én og samme øvelse uden at gå på kompromis, men derimod forene de forskellige grene til én – på en yderst behagelig måde.
Bevægelserne og teknikkerne blev raffineret af Taoismens “ikke gøren” (Wu Ti) principper ved hjælp af forståelsen af Yin Yang i alle processer i universet.
De Taoistiske munke kunne blive de hårde Shaolinstilarter overlegne ved blødhedens princip: ikke at være dér, hvor det hårde kommer til udtryk, men at bruge Yin og Yang´s principper til at rive modpartens balancepunkt op med rode – ligesom havet, der flytter store sten uden at være hårdt.

I denne glidende udvikling er det svært at sætte et præcist årstal på, hvornår Tai Chi Chuan er blevet til det, det er i dag. En legende tillægger Chang San Feng æren. (kilderne er uenige om han har levet i det tolvte, trettende eller måske endda i det sekstende århundrede.) I et kloster, hvor han boede en tid, betragtede han en dagligt tilbagevendende kamp mellem en trane og en slange. De kunne ikke overvinde hinanden, men derimod formede de sig med hinanden, så de hver især undveg den andens angreb. Efter dette kombinerede han de to bløde Shaolinstilarter: ”Tranestil” og ”Slangestil”, gjorde dem blødere og fik dem til at fungere i overensstemmelse med Taoismens principper. Langsomt opstod de bevægelser vi kender i dag, og de nutidige stilarter begyndte at udvikle sig. Af ”moderne” stilarter kan bl.a. nævnes: Yang -, Wu (Hao) -, Chen – og Sunstil.

Man kan konstatere 3 forskellige traditionelle måder at træne og lære Tai Chi Chuan på. Én måde at navngive dem på, er at kalde dem:

I STUEN: Mesterens sønner og de bedste elever, der er adopteret ind i familien, bliver trænet i de mest forfinede – ofte hemmelige – teknikker.

I GÅRDEN: Udvalgte elever, der lærer bevægelsernes og bevidsthedens principper, teknikker og virkninger indenfor Qi øvelser, helbred, kampkunst og meditation.

I PARKEN: Stor gruppe af elever, der lærer Tai Chi Chuan som en serie af bevægelser, en gymnastisk koreografi, der optræner smidighed, grounding, og indre ro. Der trænes i nogle tilfælde simple åndedrætsøvelser og stiliserede kampkunstapplikationer. Denne måde er den mest udbredte træningsform i dag, godt hjulpet på vej af Folkerepublikken Kina´s forsøg på at kontrollere folkelige bevægelser – her ved at dele Tai Chi Chuan op i to – en ”gymnastikform” og en stiliseret kampkunstform, der trænes på Wu Shu skoler især med henblik på konkurrencer og opvisninger. Konsekvensen er at helheden, af dyb åndeligt og kampkunstmæssig træning, går tabt. Således overlever de mere avancerede teknikker i dag for størsteparten udenfor Kinas grænser.

KURSUSBESKRIVELSE.
På kurserne hos Joachim Hauser læres om den stadige bevægelse mellem Yin og Yang, og skabelsen af Qi. Oplevelsen mærkes i egen krop, frem for gennem teoretiske forelæsninger.
Evnen til spontan respons på indre og ydre forandringer opøves gennem åndedræt, jordforbindelse, balance, kampkunst, meditation, helbreds – og energiøvelser m.v.
I virkeligheden kan Tai Chi Chuan ikke opdeles i disse begreber (eller forklares med ord overhovedet). Det får kun mening – og virkning  – som et sammenhængende hele gennem selvoplevelse.
Bevægelserne bliver trænet enkeltvis, så eleverne kan gå i dybden med dem og udforske deres funktioner og muligheder, bl.a. i “pushing hands” øvelser, derefter bliver de sat sammen til en form, der er en kombination af de traditionelle Yang – og Wu-former.

Kurserne er velegnet til begyndere såvel som elever der har trænet andre Tai Chi former, da undervisningen er koncentreret om leg med Tai Chi´s principper.
Tai Chi Chuan kræver ingen forudsætninger udover en lyst til at lære noget nyt, og at eleverne kommer i tøj, der ikke snærer.

UNDERVISNINGSREFERENCER:
Joachim Hauser underviser hos virksomheder, organisationer og uddannelser i kortere eller længere forløb, oplæg og workshops. Undervisningen er ofte kombineret med oplæg om løsningsorienteret konflikthåndtering for ledere og medarbejdere.

Hvis du vil engagere Joachim Hauser til at undervise ved et foredrag, workshop, oplæg eller længere forløb, så kontakt ham hér.

Læs mere om Joachims undervisningsreferencer.