The Art of War

TAI CHI CHUAN – THE ART OF WAR & KONFLIKTHÅNDTERING

  • Et træningsforløb om:
  • Hvordan konflikt transformeres til udfordring og næring.
  • Hvordan blokering omsættes til bevægelse.
  • Hvordan ødelæggende slag kan omsættes til nærende kærtegn.
  • Principper i Taoistisk Filosofi anskueliggjort gennem selvoplevelse.
  • Formen er kombineret foredrag og workshop.
  • Teori omsat til praksis.

”The Art of War” er en Taoistisk klassiker fra det gamle Kina, skrevet af Generalen Sun Tzu ca. år 500 f.kr. Bogen handler om håndtering af konflikter mellem stater, mellem personer og indre konflikter i det enkelte menneske.

Med udgangspunkt i ”The Art of War” vil Joachim Hauser føre deltagerne igennem et forløb med selvrefleksion på et personligt – såvel som organisationsniveau – frem til konkrete metoder for nyhåndtering af indarbejdede konflikter.

Forløbet kan anvendes til almindeligt oplæg for en leder – eller medarbejdergruppe i virksomheder, organisationer og institutioner.
– eller kan benyttes i tilfælde, hvor organisationen står over for konkrete konflikter / samarbejdsvanskeligheder / omstillinger mv.

Ledelsesmæssige teorier bliver anskueliggjort fysisk og sjæleligt gennem Tai Chi Chuan øvelser. Derefter er der ikke noget reelt skel mellem teori og den sansede og levede erfaring.

JOACHIM HAUSER (f. 1963)
Joachim Hauser´s virke er 3 strenget: Han har uddannet sig siden 1986 i Akupunktur & Kinesisk Medicin, Tai Chi Chuan & Qigong, samt moderne KropsPsykoterapi.

Joachim har over 20 års undervisningserfaring i Tai Chi Chuan og Akupunktur. Han har undervist i mangfoldige sammenhænge, hvor hans viden om udviklingsprocesser er bragt i anvendelse. I 2001 var Joachim Hauser initiativtager til AkupunkturAkademiet i Århus, hvor han er var central underviser fra 2001 – 14.
I det daglige behandler Joachim Hauser i ”AkupunkturHuset i Århus”, et arbejdsfællesskab af Akupunktører.